7.5.13

Dag 7 + 2. kontrol

Hej

Så var det i dag jeg har været til 2. kontrol på Næsteved sygehus. Det hele så fint ud og jeg fik ikke taget nogle sting ud, da han sagde det ikke var nødvendigt. Derudover fik jeg svar på noge spørgsmål:

Må jeg dyrke let styrketræning (fx. mavebøjninger)?
Alt med måde - men så længe det ikke gør ondt i ganen eller kæben så er det ok. Du må bare ikke lave noget hvor du får pulsen for højt op, da det så kommer til at dunke i kæberne.

Må jeg løfte?
Da jeg arbejder i en børnehave/vuggestue og starter på arbejde i morgen, er det ret relevant at vide hvor meget jeg må løfte. Man siger, at man kun må løfte, hvad der svarer til en liter mælk, men ham lægen, jeg snakkede med i dag, sagde, det var lidt overdrevet. Så igen så længe det ikke gør ondt, er det ok.

Må jeg cykle?
Det er en rigtig dårlig idé at cykle, da der er chance for at man vælter. Hvis der skulle ske det, at man vælter, kan man risikere, at overkæben/ganen rykker sig, og dermed er det nødvendigt at operere igen! Dette kan ske fordi kæben stadig sidder helt løst.

Skal jeg blive ved med at skylde mund i chlorhexidine 3 gange om dagen?
Ja, indtil stingene er faldet ud/opløst sig skal jeg skylde mund.

Tager det lige så kort tid at lukke mellemrummet som det kommer?
Nej, det tager en del længere tid at lukke mellemrummet igen.

Er der nogle mulighed for man kan få sat en kunstig tand op i hullet når det er størst?
Ja, nogle får sat en ekstra fortand op imellem, som så bliver slebet til i takt med mellemrummet bliver mindre og mindre.

Er det normalt jeg ikke kan mærke mine tænder i overmunden?
Ja, det er helt normalt, at man er følelsesløs i lang tid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar