Introduktion

Hej, mit navn er Sine Thomsen, og jeg har valgt at oprette denne blog, for at dele mine tanker, følelser og oplevelser omkring den kæmpe rejse jeg står og skal til at bevæge mig på.

 Jeg er en 17 årig pige, der i øjeblikket går i 2.g på Solrød Gymnasium. Igennem hele mit liv har jeg vidst, at der var noget helt galt med mine bisser. I starten troede de kloge tandlæger dog kun, det var et dobbeltsidigt krydsbid, en maglende blivende tand og en række skæve tænder, der ville spolere min drøm om det perfekte smil, men senere hen viste det sig, at min mund var et langt større problem. De kloge mennesker har "diagnosticeret" mig med et dobbeltsidigt krydsbid, en MEGET for lille overkæbe samt en for stor underkæbe, hvilket har resulteret i et undetbid. I starten var jeg dog fast besluttet på at jeg sagten kunne leve med denne lille skønhedsfejl, men som årene gik blev underbiddet værre. Derfor gik der ikke lang tid før jeg besluttede mig for, at det eneste rigtige var at få det rette - også på grund af det mange gener der er opstået i forbindelse men det. Desværre er det ikke noget, man bare lige gør. Jeg skal igennem en meget lang og smertefuld tid fyldt med bøjler og operationer, hvilket jeg bestemt ikke glæder mig til, men som desværre er en nødvendighed på min rejse til at få det perfekte smil.

Her ses en expander

Expander

Dagen det hele starter er om en uges tid nemlig onsdag den 3. april. Der skal jeg op til min bøjletandlæge, Paul fra Specialtandlægerne i Roskilde, og have sat elastikker i. Dette skal gøres, fordi jeg om to ugers tid, den 10. april, skal have sat togskinder i, og for at der skal være plads til dem, skal man have udvidet mellemrummet mellem mine tænder. Derefter bliver det alvor, da jeg den 18. april skal have sat en expander (ved ikke helt hvad det hedder på dansk) op i ganen. Den skal udvide min overkæbe men for at overkæber ikke flækker, skal jeg ind og have en operation, hvor man flækker ganen for at den som sagt ikke selv skal gøre det. Den 23. april er altså den første operationsdag og jeg er virkelig bange. Det eneste der holder mig fra ikke at aflyse det hele er min store drøm om det perfekte smil.