Her kommer der et par billeder af mit smil, som det ser ud nu. Ideen er, at jeg løbende vil ligge billeder ind så I kan følge med i hvilke ændringer, der finder sted i min mund!
Som man kan se er mit underbid ikke særlig tydeligt i profil, dog kan det ses tydeligt forfra. Jeg ved godt mit underbid ikke er særlig slemt i forhold til andres, men i mit optik er det alligevel noget, der irriterer mig en hel del.
Da jeg var til kæbekirurg for første gang blev jeg bedt om at sætte mine grunde til at få mit bid rettet i rækkefølge fra 1 til 3 hvor 1 er den største grund til at får det ændret. Min første prioritet var på grund af risikoen for at det skal blive værre. Jeg har nemlig en i min familie der har et MEGET slemt underbid og at løbe risikoen for at mit bliver lige så slemt er simpelthen ikke en chance jeg vil tage. Min anden grund til at få operationen var på grund af generene jeg har. Jeg har mange forskellige genere grundet mit forkerte bid og ikke alle er forbundet med underbidet. Først og fremmest bider jeg mig selv i kinderne HVER gange jeg spiser. Det lyder måske ikke som det helt store, men det er ENORMT irriterende og efterhånden smertefuldt, da mine kinder konstant er hævet. Dernæst har jeg ofte spændingshovedpine og så har jeg det altid som om jeg har vokseværk i mine kæber. Den sidste grund til jeg ville have det rettet var på grund af det kosmetiske. Jeg er bestemt ikke glad for mit smil, som det ser ud nu og lader tit og ofte også vær med at smile, hvilket er noget, der går mig meget på. Selvfølgelig er der også nogle andre grunde til at jeg gennemgår det her bla. fordi det bid jeg har belaster mine tænder helt vildt meget. Bla. har jeg store slidmærker på mine fortænder, fordi mine tænder i underbundet ridser opad fortænderne hver gang jeg tygger. Jeg har også en tildens til at "hænge" med undermunde når jeg slapper af (hvilket faktisk er noget der tit og ofte bliver kommenteret).
Alt i alt er jeg på ingen måde i tvivl om at det her bare er noget der skal rettes men nu her hvor det hele nærmer sig er det bare knap så sjovt!